|
Nyheder
|
Skrevet af Anarkistisk Initiativ
|
|
Søndag, 15. januar 2012 22:07 |
Der er lige nu en helt unik mulighed for, at Initiativet kan købe egne lokaler på Vesterbro. Det fremtidige udgangspunkt for al mulig og umulig anarkistisk aktivitet til glæde for hele byen, såsom anarkistisk bogcafé, info-/mødepoint, samt kontor og opbevaring.
 Den eneste hindring er – som altid – penge, da den månedlige ydelse for lokalet er højere, end hvad vi selv kan klare lige nu. Da vi ikke ønsker et sted baseret på salg, men gerne vil køre non-profit, har vi hårdt brug for, at folk giver solidariske bidrag og meget gerne forpligter sig til faste månedlige donationer, så budgettet fra starten ser fint ud på papiret og vi kan få søsat det fedeste projekt i Kbh længe.
Intet bidrag er for småt og alt går fuldstændig ubeskåret til lokaler: Vi mangler lige pt at finde ca. 1.500 kr. til den månedlige ydelse alene, men mangler også lidt til opstart og reserver.
Stedet er ikke så stort, men ligger godt i forhold til nørrebro, samt hovedbanegården og ikke mindst direkte adgang fra gaden, som vi også har prioteret højt. Vores overvejelser i forhold til at købe et sted frem for at leje er, at det dels er den billigste løsning vi har fundet indtil videre, samt at det desværre er den bedste måde at sikre en vis kontinuitet og stabilitet for stedets eksistens.
Vær med til at sætte det første cirkel-A på københavner kortet i mange år.
Initiativet
Alle bidrag kan sættes direkte ind på denne konto: Merkur Andelskasse Reg.: 8401 - Konto: 1541210 |
|
Skrevet af Anarkistisk Initiativ
|
|
Onsdag, 28. september 2011 00:00 |
For mange kan det umiddelbart lyde som en mærkelig ide, men i september valgte nogle aktivister fra Anarkistisk Initiativ at starte en kampagne for bevarelse af et kastanjetræ på Vesterbro i København. Det drejede sig om det store kastanjetræ på Enghave Plads, der skulle fældes i forbindelse med bygningen af Metroselskabets cityring. Dette var ikke en modstand mod byggeriet af en metro, selvom nogen måske vil stille spørgsmålstegn ved hvorvidt København virkelig har brug for en, eller om pengene kunne være blevet brugt bedre.
Kampagnen skyldtes en kombination af at vesterbros eneste rigtige plads fremover skulle have en metronedgang som samlingspunkt, på bekostning af et grønt område og dermed bydelens ældste træ, samt at mange beboere generelt ikke følte de var blevet hørt. Teoretisk set giver en metro renere luft, men som det ser ud nu også på bekostning af grønne områder, og det mente initiativet kunne gøres bedre. Når det kan lade sig gøre på Frederiksberg, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre andre steder?
Der har fra begyndelsen af cityring-projektet været stor folkelig modstand på Vesterbro, så der blev taget godt imod plakater og flyers. På selve dagen for fældningen d. 28 september blev der hængt plakatvægge op på pladsen til børn, hvor de kunne male og sætte tegninger op om træet. Senere var der gratis folkekøkken, og måske ikke helt tilfældigt blev det placeret ved den eneste indgang til pladsen. Både kommune og metroselskab vidste længe før kampagnen at fældingen ikke var populær, og havde derfor hyret et selskab udefra til at stå for det. Selv arbejderne der skulle stå for fældningen kunne også godt se det tåbelige i at fælde det eneste tilbageværende træ midt på et område på størrelse med en fodboldbane.
|
|
Læs mere…
|
|
Skrevet af Anarkistisk Initiativ
|
|
Tirsdag, 27. september 2011 00:38 |
Lørdag d. 27. august deltog nogle folk var Anarkistisk Initativ i Rootdown arrangementet på Dortheavej 61. Det er det nye Ungdomshus' største årlige reggae fest og stedets aktivister havde inviteret Initiativet til at stå for en politisk støttebod, for at give arrangementet en informRootdownativ dybde.
Initiativets anarkister fik indrettet en noget utæt bod i gården, som propagandistisk støttecafé, med et stort udvalg af informerende materiale om anarkisme, samt salg af kaffe, te og kage. En ekstra propagandistisk detalje var kombineret sødt og slagkraftigt i form af lykkekager med indbagte anarkistiske citater.
Alt i alt var vores deltagelse en succes: Folk tog rigtig godt imod os og på trods af det massive regnvejr, så der blev delt en masse materiale ud. Kl. 03 om natten blev den sidste kage solgt.
Til trods for, at en festival måske ikke er det mest optimale sted at diskutere politik, så blev der udvekslet idéer og meninger, ligesom spørgsmål og svar blev langet over disken. Vi fik erfaringer om, hvordan vi tackler støtteboder i fremtiden og overskuddet er gået direkte til Initiativet.
Tak til Rootdown for et godt arrangement, og tak til dem der knoklede for at få det hele stablet på benene, tog en tjans eller kiggede forbi den utætte bod.
|
|
Mere anarkistisk aktivitet i København |
|
|
|
|
Skrevet af Anarkistisk Initiativ
|
|
Lørdag, 07. Juli 2007 10:54 |
|
I dag er langt det meste radikal politisk aktivitet centreret på Nørrebro. Vi bag initiativet mener, at det vil styrke anarkismen i København hvis vi spreder vores aktiviteter ud over byen, og får styrket lokale holdepunkter for et bredt solidarisk netværk i byen.
 Initiativet ønsker at skabe flere rum for anarkister i alle københavnske kvarterer, og vi arbejder lige i øjeblikket på at skaffe lokaler på Vesterbro, der er et kvarter med en forhistorie og en rumlighed for radikale udfoldelsesmuligheder og anarkistisk aktivitet.
Formålet er at skabe et fysisk sted for anarkistiske netværk, grupperinger, organiseringer og aktivitet i bydelen. Med andre ord at genindtage hele København og trænge gentrificeringstendensen ud af brokvarterne som helhed via lokal modstand, oprør, solidaritet og bevægelse i netværk på tværs af hele byen hvor vi lever og er. |
|
|
|
|
Kort Nyt
Vi er stadig på udkig efter lokaler på Vesterbro.
Møde 07/02 kl. 17, Slagtehusgade 5e, Kødbyen, Vesterbro.
Hjemmesiden er under opbygning.
|